Press "Enter" to skip to content

American Vintage

Det franske mærke blev etableret i 2005 med en drøm om at genopfinde den klassiske amerikanske t-shirt. Derfra har kollektionerne udvidet sig og omfavnet en række andre kendte klassikere, der har fået et nyt udtryk og helt nye anvendelsesmuligheder gennem Michaël Aoulay og hans team.

Når vi er vant til at se en klassiker i en bestemt form eller et bestemt materiale, kan det være svært at finde plads til nye varianter i vores garderobe. Sådan kan det være med de bløde blazere med smukt fald fra American Vintage. Herunder finder du en række ideer til, hvordan du kan style den i din garderobe sammen med en kendt og elsket klassiker; den ankellange nederdel.

 

Blød blazer med mange muligheder

De bløde blazere er fremstillet i en kvalitet, der gør, at de falder flot og tungt om kroppen. Det giver den kendte klassiker en helt anden stil og et andet udtryk, der kan være svært at style, hvis du er vant til en klassisk blazer med masser af figur og presset krave.

Det betyder dog ikke, at du skal undgå modellen og lade den hænge, hvis du er faldet for dens lækre, bløde følelse. Det betyder blot, at du skal finde ud af at bruge den på en måde, der gør, at du føler dig tilpas i den.

 

De klassiske og enkelte modeller fra mærket bærer tydeligt præg af, at der er tale om høj kvalitet, der skal kunne indgå helt ubemærket i enhver garderobe.

Det handler ikke så meget om mode, som det handler om den følelse du får, når du tager din aller blødeste yndlings t-shirt på. Sådan er det tanken, at alle basisartiklerne fra American Vintage skal føles. Men samtidig skal de udstråle en underspillet kvalitet og elegance gennem de eksklusive og lækre materialer.

 

Med den moderne blazer, har du virkelig muligheden for at gøre noget spændende med din garderobe, for den passer lige godt med et par sorte jeans og en hvid t-shirt, som den passer over en lille sort kjole og stilletter. Det betyder ikke, at den ikke klæder farver, for med en skøn pink eller bordeaux skjorte og et par lækre, slidte jeans ville den også virkelig komme til sin ret.

 

Med denne form for blazer får du det elegante look du kender fra klassikeren blandet med den skønne følelse af din yndlingscardigan – så giv den gas og brug den som du ville de to andre.

 

Maxi elegance

Den ankellange nederdel har virkelig fået en renæssance på det sidste og grænserne for, hvordan du kan bruge den er endeløse.

En ny klassiker er at bruge den sammen med en lækker, tung strik, der giver en skøn kontrast til det lette, tynde stof.

Har du ikke allerede en maxinederdel i din garderobe, er det ikke for sent, for den bliver ved med at være en stor del af modebilledet hele vinteren igennem og det giver rig mulighed for at gøre noget andet end du er vant til, ved at skabe et mere feminint og blødt look.

 

Når det kommer til stil, er der ikke noget, der er forkert, så længe du føler dig smuk og det gør du med nederdele og blazere fra american vintage.