Press "Enter" to skip to content

Grill sommeren ind og vind fede præmier

Sommeren er over os. Bevares, den har måske ladet vente lidt længe på sig, og bedst som vi endelig havde besluttet at nu var det sommer, så faldt temperaturen til under 10 grader igen.

Det er irriterende, men det er desværre sådan det er med den danske sommer af og til. Den er uforudsigelig men også på mange måder underholdende, varm, våd, spændende og meget andet.

En af de danske traditioner når det kommer til sommeren er, at vi skal selvfølgelig grille en masse. Rundt omkring i Danmark tændes tusindvis af grille, butikkerne markedsfører sig med diverse tilbehør og pølser bliver langet over disken overalt.

Et af de steder man fejrer sommeren på denne måde er hos Coop, hvor man har lavet en vogn der kører rundt og laver lækker grillmad til danskerne. De vil gerne være dem der sætter gang i grillen med grillxpressen.

gangigrillen.dk kan du finde lækre opskrifter, gode tips og tricks til hvordan man griller på bedste mulige vis. Og derudover kan du selvfølgelig også deltage i en lille konkurrence hvor grillxpressen kommer forbi og laver grillmiddag til dig og dine venner.

Du kan også vinde 10 marinadepistoler, men det er vel ikke lige så spændende som en middag?

Hvis sommeren er gået igennem uden at man har spist mad fra grillen, så har sommeren ikke været der.

En anden tradition

Noget helt andet og helt specielt dansk er friske danske jordbær med fløde og sukker. Jeg har mit eget sted jeg kører hen og køber jordbær, for de er simpelthen så lækre. Nu kan man endda få danske jordbær allerede fra maj måned, men du kan jo få jordbær hele året fordi de har fundet på metoder og avlet på dem, så de kan vokse godt hele året.

Kartofler er endnu en tradition, specielt Samsø kartoflen er populær. De nye kartofler hvor man blot piller skrællen af eller lader den være. De smager altså noget bedre end de faste kartofler du kan købe om vinteren.

Jeg skal nok holde dig opdateret på hjemmesiden, hvis det bliver muligt at vinde endnu flere fede præmier henover sommeren, men det er som bekendt en lavsæson også for en konkurrenceside som min.

En af de sommere jeg husker allerbedst var da jeg var teenager og havde mulighed for at være på klubben hele sommeren. Her tog vi jævnligt på tur til det lokale badeland, ud i naturen og plukkede friske spiselige planter og meget andet.

Når jeg tænker tilbage til dengang jeg boede tæt ved skoven og markerne så har jeg egentlig haft en fed barndom. Vi har også altid grillet ude i haven, så de danske traditioner er noget jeg har fået ind under neglene fra barns ben af. Nogle gange ville man ønske at man var barn igen, men så tænker jeg på de ting som jeg har nu og dem ville jeg heller ikke være foruden. På mange måder bliver man barn igen, når man selv får børn og begynder at lave de ting man lavede dengang.