Press "Enter" to skip to content

Samvær kan ske gennem frivilligt arbejde og cafeer

Folk, der engagerer sig i andre, lever længere

 

Vi kan alle mærke det: det er vigtigt for os at være sammen med andre mennesker. Det kan nærmest komme til at gøre fysisk ondt på en, hvis man er ensom. Det er også noget, der kan ses på helbredet. Folk, der er ensomme, lever simpelthen i kortere tid. Det er en meget ubehagelig tanke, at deres ensomhed, der gør deres liv trist, også er med til at gøre, at de dør tidligere.

 

Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have samvær med andre mennesker, og at engagere sig i andre. Det, at du har nogle, hvis liv du kan følge med i, er virkelig guld værd – både for dit fysiske og dit psykiske helbred.

 

Sådan kan du finde et socialt fællesskab

Der kan være mange grunde til, at du er ensom, og at du savner samvær med andre. I nogle tilfælde skyldes det, at du har flyttet dig geografisk. Det kan være, at du er flyttet hjemmefra, eller at du er flyttet til en anden by for at arbejde. I andre tilfælde kan det være et brud med en partner eller et skænderi med dine børn, der har gjort, at du pludselig føler dig meget ensom. Lige meget hvorfor du er ensom, er det vigtigt, at du opsøger selskab. Det kan være med til at bryde din ensomhed, når du har samvær med andre.

 

Hvis du er ung eller ældre, findes der forskellige former for cafeer, hvor du kan komme og møde andre. Det er ofte helt uforpligtende, og folk kommer der af mange forskellige grunde. Nogle kommer der, fordi de lige som dig er ensomme. Andre fordi, de synes, at det er hyggeligt at have et sted at komme. Det kan være, fordi de synes, at det er rart at have nogen at spille spil med eller at lave håndarbejde sammen med. Du kan også finde venner igennem diverse dating sider, som du kan finde på datingpilot.dk.

 

Frivilligt arbejde kan være en god måde at få samvær med andre på

Hvis du er midt i livet, kan det ofte være svært for dig at finde et sted, hvor du kan komme. Ofte har du fuldtidsarbejde, der kan tage en stor del af din tid. Samtidig findes der ikke lige så mange tilbud til ensomme midt i livet som til unge og ældre.

En god mulighed for dig kan være, at du melder dig til at lave frivilligt arbejde. På den måde kommer du ud regelmæssigt og møder nogle andre mennesker. Det er vigtigt, at du netop vælger noget frivilligt arbejde, hvor du kommer ud. Meget frivilligt arbejde kan i dag foregå bag en computer. Selvom det er rigtig fint arbejde, får det dig jo ikke tættere på andre.

Du behøver ikke at lægge mange timer i et frivilligt arbejde, og det behøver ikke at være noget, der er svært. Du kan hjælpe børn med lektier et par timer om ugen, være voksenven eller stå i en genbrugsbutik hver anden lørdag. Der er mange forskellige muligheder for at få samvær med andre gennem frivilligt arbejde – også for dig, der har et fuldtidsarbejde.