Press "Enter" to skip to content

Skal du holde fest i nærmeste fremtid?

Har du planer om at holde en fest inden længe, har du helt sikkert noget forberedelse både i form af invitationer og sjove, dekorative festartikler at tage dig til. En god fest kræver nemlig planlægning.

Først og fremmest er det vigtigt at finde den helt rigtige dato for festen. Det er vigtigt at invitere i god tid, men det kan også give bagslag at invitere i for god tid, da det kan virke uoverskueligt for gæsterne at sætte et kryds tre måneder fremme i kalenderen. En god mellemvej er som oftest med en måneds varsel – men det kan naturligvis variere alt efter, hvilken omgangskreds du har. Planlægger dine venner begivenheder langt ude i fremtiden? Eller er de mere spontane? Dét skal du gøre dig overvejelser om, før du finder en dato og begynder at invitere.

Noget andet, man også efterhånden skal til at tage op til overvejelse, er måden, hvorpå du vælger at invitere dine nærmeste til fest – skal de have en online invitation, skal de ringes op hver og én, eller skal de have håndskrevne invitationer i posten?

Er alle dine bekendtskaber aktive på de sociale medier, kan det spare dig både tid, energi og penge blot at oprette en begivenhed online, hvor du beskriver arrangementet – og er det blot et fåtal, der ikke bruger sociale medier, kan du eventuelt ringe til de få. Men er det en større begivenhed, du har i kikkerten, hvor du mistænker at nogle af gæsterne eventuelt gerne vil gemme en invitation til begivenheden, kan det være, du skal kaste dig ud i at sende invitationer med posten. Sidstnævnte mulighed er især at foretrække, hvis festen, du har i tankerne, er en konfirmation, et bryllup eller eventuelt en barnedåb.

Sådan får du en fest i verdensklasse

Når dato og invitationer er i hus, er det blot om at vente på den store dag – eller hvad?

Der er naturligvis også en del forberedelse i form at lokale- eller teltleje samt oppyntning. Har du allerede plads til at holde fest i boligen, kan du springe direkte til velkomstdrinks, madbestilling og oppyntning – men skal du først have lokale- eller teltleje i hus, er det en god idé at få styr på det hurtigst muligt.

Det er særligt også noget, du skal tage til overvejelse, når du finder dato for festlighederne, da den kan afhænge af, hvornår det lokale festlokale er ledigt. Har du en stor have, og ligger din fest i sommerhalvåret, kan du også kaste dig ud i at leje et telt. Det kan skabe en helt speciel stemning til din fest, hvis det foregår ude i din egen have med lyskæder langs teltloftet og med adgang til udendørsarealer.

Det er naturligvis også vigtigt at overveje, hvad der skal serveres af mad til festen – skal der bestilles mad udefra? Eller vil I hellere selv svinge om jer i køkkenet? Og hvad skal menuen overhovedet stå på? Det er ligeledes en god idé at få styr på maden tidligt i processen, så du ikke kommer til at stå i en situation, hvor du ikke kan få de retter, du ønsker.

Find de rette festartikler til begivenheden

Nærmer dagen for den store fest sig, er det på tide at få pyntet op med diverse festartikler. Her er det en god idé at have et tema til dine festartikler. Dit tema kan eventuelt bestå af en farve, der går igen igennem al opdækning og pynt. Men de festartikler, du ønsker at have til din fest, skal dog også gerne hænge sammen med dét, der fejres. Er det en dåb for en lille pige, kan det eventuelt være lyserøde festartikler, du anvender.