Press "Enter" to skip to content

Biler 3: Ny film i biografen i August

August 2017 udkommer den nyeste film i serien Biler, hvor vi følger Lynet McQueen og hans evindelige kamp for at være verdens bedste bil. I Biler 3 kan du opleve Lynet i konkurrence mod yngre generationer af racerbiler, hvor de kører om kap for at se, hvem der er verdens bedste racerbil. Lynet kæmper selvfølgelig til det sidste, men hvad udfaldet bliver, må du finde ud af ved at se filmen. Den første film om Lynet udkom i 2006, og filmene holder stadig den dag i dag. I den første film lærer vi den unge racerbil Lynet McQueen at kende, og igennem filmen udvikler han sig og bliver rigtigt voksen. I Biler 2 kan vi følge den nu voksne Lynet McQueen og hans bedste ven kranbilen Bill og deres mange oplevelser. Disneyfilm er altid populære temaer til børnefødselsdage og der kommer et hav af spændende merchandise og festartikler til børne temafest, når Biler 3 udkommer. Allerede nu kan du få legetøj, bamser og meget mere med Lynet McQueen og hans venner.

Kendte skuespiller og racerkørere

Biler 3 skal være en film i topklasse og Pixar har besluttet sig for, at gøre Biler 3 endnu bedre end de to foregående film. En af de måder de vil gøre det, er ved at vælge de allerbedste danske skuespillere til at lægge stemmer til figurerne. Udover skuespillere har de også benyttet berømte racerkørere, fordi de gerne vil have ægte racerkører stemmer med i Biler 3. På den danske rolleliste kan du blandt andre finde Formel 1-køreren Kevin Magnussen samt racerkørerne Jason Watt, Tom Kristensen og Nicolas Kiesa. Biler 3 er også spækket med danske skuespillere, og den verdensberømte dansker Mads Mikkelsen er Ronny Ræs, imens David Owe er Lynet McQueen. Du kan også høre Dario Campeotto, Ulf Pilgaard og komikerne Lars Hjortshøj og Anders W. Berthelsen. Du kan glæde dig til at opleve, hvordan ægte racerkørere lyder. Ved at vælge berømte racerkørere, bliver Biler 3 mere autentisk og endnu mere spændende at leve sig ind i.

De bedste animationsfilm

Siden 1990’erne er animationsfilm blevet mere og mere populære blandt både børn og voksne. Disney/Pixar er ifølge mange de absolut bedste indenfor animationsfilm, og vi har set et hav a film fra deres side. Mange af os husker nok den sjove og rørende Toy Story fra 1995, hvor vi følger Buzz Light Year og vennerne i kampen for legetøjs frihed og for retfærdighed. Find Nemo fra 2003 tog også verden med storm, med den lille empatiske fisk, der sammen med sine venner overvinder havets mange farer. Find Nemo handler også om et stærkt far-søn forhold, og den har endda modtaget en Oscar fordi den er så god. Der er utallige Disney/Pixar animationsfilm og udover de to, kender du nok også Monsters Inc, Ratatouille, De Utrolige, Den Gode Dinosaur og Græsrødderne. Disney/Pixar laver altid flotte og spændende film, der ofte også er rørende på deres helt egen måde. Glæd dig til Biler 3.